Under denne overskrift havde jeg i dag fornøjelsen af at præsentere mine mange indsatser inden for dette område til ABC-for Mental Sundheds halvårlige netærksmøde. I en inspirerende samtale med Malene Kubstrup Nelausen, forsker ved Københavns Universitet fik vi vendt både praktiske og teoretiske eksempler på indsatser, målgrupper og samarbejdsmetoder. ABCs mantra er ‘Gør noget aktivt’, ‘Gør noget sammen’ og ‘Gør noget meningsfuldt’ er fuldstændigt aligned med de kultur og sundhedsindsatser, jeg gennem mange år har arbejdet med. Så det var en kæmpe fornøjelse at få lov at fortælle om bl.a. sociale netværksgrupper for ensomme ældre og Slow Looking for unge i psykiatrisk behandling. Og ikke mindst om hvordan man etablere det gode samarbejde mellem de to tværfaglige søjler. Jeg håber, at præsentationen har givet de mange deltagere fra hele landet ny indsigt og inspiration. Der blev stillet mange relevante spørgsmål, herunder: Hvordan sætter man projekter i gang? Hvordan sikres drift, når evidensen er på plads? Hvad kendetegner et godt partnerskab? Og ikke mindst – hvornår lanceres den nationale strategi for kultur og sundhed?
